Århus Guld og Sølv Hus

Karat

Guld i procent
24 karat: 99.9%
22 karat: 91.6%
21 karat: 87.5%
18 karat: 75.0%
14 karat: 58.5%
10 karat: 41.7%
9 karat: 37.5%
8 karat: 33.3%

 

 

Rent guld er for blødt til almindeligt brug, og det legeres derfor med andre metaller, som f.eks. sølv og kobber. Når guld benyttes til smykker angives dets renhed i karat. Rent guld er 24 karat, men til smykker benyttes ofte 22 karat, 18 karat, 14 karat, 9 karat eller 8 karat. Jo lavere karat, jo lavere er indholdet af guld. Danmark er de fleste smykker forarbejdet i 14 karat, sjældnere i 18 karat, mens en række industrielt fremstillede smykker også fås i 8 karat. Et guldsmykke skal altid være stemplet med fremstillerens navnestempel og med ædelmetallets holdighed (renhed).

 

Generelt

Gulds lødighed kan være alt mellem 8 karat og 24 karat. Gulds lødighed måles i 24. dele (fire-og-tyvende-dele)

8 karat guld betyder, guldet har en lødighed på 8/24 ("otte" "fire-og-tyvende-dele"). Vi taler om lødighed eller holdighed og vi taler om finhed eller renhed. Lødigheden for 8 karat er som bekendt 8/24. 

Finheden er 333/1000 - benævnt 333. På den måde kan alle guldlegeringer beskrives.

 

14 Karat/585

14 karat er den lødighed, der er mest almindelig som guldlegering i Danmark. I nyere tid har det været et tegn på god kvalitet og lødighed. 14 karat guld har en lødighed på 14/24 guld. Hvor 24/24 er det pureste, rene guld. Finguld.

14/24 er det samme som 585/1000, som igen er det samme som 58,5%. Der er altså 585 promille, eller 58,5% guld i 14 karat guld.

 

Det vil så sige, der er 415/1000, det samme som 415 promille, og igen det samme som 41,5% andre metaller i guldet.

De andre metaller er som regel sølv og messing.

14 karat guld købes. Vil du sælge 14 karat guld køber vi alt, uanset stand.

 

8 Karat/333

8 karat er den lødighed, der i Danmark har det mindste guldinhold. En trediedel af materialet er guld. Resten af vægten er sølv, kobber og andre metaller.

For at man kan kalde et metal for guld skal mere end halvdelen af materialet være guld. Og det er det jo ikke, når vi taler om 8 karat.

I Danmark er der en undtagelse for guld med hensyn til denne regel. Det er sådan, at i lande, som Norge og Sverige, må der ikke sælges guld med en lødighed mindre end 14 karat.

Men i Danmark bruger vi 8 karat guld. Idag, hvor guldprisen er så ekstrem høj, er det tilmed en fordel. Det mindre indhold af guld holder prisen nede.

8 karat er altså 8/24 dele guld, det samme som 333/1000, der er det samme som 333 promille, der igen er det samme som 33,3%.

8 karat guld købes. Vil du sælge 8 karat guld køber vi alt, uanset stand.

 

18 Karat/750

18 karat guld er den lødighed, der i Danmark er brugt til finere smykker af ekstra høj kvalitet og designersmykker. 18 karat er også brugt til smykker beregnet for eksport.

Det er sådan, at i Sverige og i lande i dele af Sydeuropa, regnes kun 18 karat eller mere for guld. 18 karat er 18/24 dele guld, det samme som 750/1000, der er det samme som 750 promille, der igen er det samme som 75%.

18 karat guld købes. Vil du sælge 18 karat guld køber vi alt, uanset stand.